Generalforsamling 2019 – referat
- Den: maj 01, 2019
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
Vandlækage repareret
- Den: april 17, 2019
- Af: Hanne_nr120
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
Så er der udført reparation af lækage på privat stikledning og en stophane der er Birkevangs. Jeg har givet dem lov at lave det færdigt i påsken, da det jo forstyrrer cirkulationen med vejarbejdet.
Som en uventet sidegevinst er et telefonkabel gravet over. Det var ikke med på ledningskortet ( LER kortet). Hvis nogen har mistet signal må de henvende sig til TDC.
Borgermøde i Birkevang om fremtidens Bystævneparken
- Den: april 12, 2019
- Af: Helen Lustrup
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
Kære Birkevængere,
Vores kvarter er i forandring. Kommunen har netop sendt helhedsplanen for bystævneparkens fremtid i offentlig høring.
Kort fortalt skal plejeboligerne nedlægges, og der skal i stedet bygges et nyt attraktivt boligkvarter med ejerboliger.
Læs mere: https://blivhoert.kk.dk/hoering/offentlig-horing-af-helhedsplan-bystaevneparken-med-miljorapport
Det har selvfølgelig også betydning for os som nærmeste naboer her i Birkevang, blandt i form af øget trafik mv.
Derfor har vi – Helle, Niels, Kaare og Helen – dannet en arbejdsgruppe, som vil udarbejde udkast til høringssvar og læserbrev, som bestyrelsen i Hf. Birkevang kan sende. For at lave det bedst mulige høringssvar har vi brug for alles input.
Derfor vil vi gerne invitere til Borgermøde i Birkevang om fremtidens Bystævneparken. Her vil Kaare kort fremlægge, hvordan arbejdsgruppen ser på helhedsplanen, og hvilke problemstillinger og muligheder, vi ser, der er ift. Birkevang. Derefter vil Niels styre debatten, så vi får alle bekymringer, kommentarer og ideer på bordet. Nogle af de emner, vi skal berøre er: –
Åbning af Ærtebjergvej for gennemkørende trafik og forslag til alternativ vej – Ny skole og nye daginstitutioner – Bevaringsværdige træer – Bebyggelse i 11 etage – forhøjelse af eksisterende tårne – Nye rækkehuse tættest på Birkevang – Mulighed for seniorfællesskaber
Hvor: Fælleshuset i Birkevang
Hvornår: Tirsdag 23/4-2019 kl. 19
Hvad: Debat om helhedsplanen for Bystævneparken
Der lukkes for vandet mandag 15.april
- Den: april 12, 2019
- Af: Hanne_nr120
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
Der er fundet en lækage udfor nr. 83 og i forbindelse med reparation vil der på mandag 15.april, blive lukket for vandet. Forhåbentlig kun i det nordlige kvarter (numrene 1-21 + 62 + 64 + 68-86 + 94 + 130), men det kan blive nødvendigt at lukke for flere områder.
Referat bestyrelsesmøde 1. april 2019
- Den: april 08, 2019
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
Information om vandbrug/spild pr 7/4-19
- Den: april 07, 2019
- Af: Per Munch-Andersen
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
Til morgen idag er der målt et dagligt forbrug
45,4 m3/døgn i uge 11 | 44,8 m3/døgn i uge 12 | 43,4 m3/døgn i uge 13 |
til sammenligning brugte vi i de samme uger i 2018
29,9 m3/døgn i uge 11 | 26,6 m3/døgn i uge 12 | 27,5 m3/døgn i uge 14 |
Det har været galt i de sidte 3 uger. Ingen har meldt om de har opdaget noget. Vi må så nok iværksætte professionel sporing af problemet. Henvendelser modtages gerne.
Lys i Birkevang!
- Den: april 07, 2019
- Af: Hanne_nr120
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
Planen er at de gamle og udtjente master og lysarmaturer nedtages i løbet af foråret/sommeren og at der opsættes ny gadebelysning i hele Birekvang inden vinterens mørke.
I lysudvalget har vi arbejdet med at forberede udskiftningen, haft en række møder dels med folk fra kommunen, dels med folk fra lysproducenter og med entreprenører, der ville kunne stå for arbejdet.
Undervejs har vi lært rigtig meget om god og tidssvarende belysning og efterhånden fået lavet en del lysberegninger af diverse leverandører. Belysning i dag kan rettes derhen hvor der er brug for den (nemlig vejarealet) og afskærmes rent optisk mod andre områder som f.eks. haven bagved.
Tingene er ikke altid gået så hurtigt som vi kunne ønske os, men pt har vi indhentet to tilbud på opsætning af lys og forventer et tredie i nær fremtid.
Når lysudvalget er klar på hvilket anlæg, vi vil anbefale og hvad det vil komme til at koste, vil der blive indkaldt til et informationsmøde for birkevængere og efterfølgende til en ekstraordinær generalforsamling, der skal tage stilling til om vi beslutter projektet.
Hilsen fra os i lysudvalget
OBS lækage / Vandspild
- Den: marts 31, 2019
- Af: Hanne_nr120
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
Først et godt forår til alle. Dernæst, jeg har desværre målt et alt for stort vandbrug. For en måned siden brugte vi 28-29 kbm/døgn, nu er vi oppe på 44-45 kbm/døgn. Det er selvfølgelig meget dyrt, og er det forbrugt over en privat vandmåler kan det blive en kedelig overraskelse. Altså, kig på din installation og tjek din måler. ER der intet nyt i løbet af den komende uge, må vi betale en ekspert i dyre domme for at søge forklaringen.
Puljeordning, deleskrald.
- Den: marts 22, 2019
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
I slutningen af 2018 skrev Birkevangs bestyrelse til Affald og Genbrug Københavns kommune, med det formål at få yderligere15 Birkevængere med i de eksisterende puljeordninger (deleskrald). Jeg var til møde på Islands Brygge i starten af marts og nu er det endelige svar, et afslag, kommet. Det bliver citeret her i sin fulde ordlyd.
“Vi har drøftet sagen med vores jurister og må desværre meddele, at vi ikke kan imødekomme jeres ønske om at lægge flere boliger ind under eksisterende puljer samt etablere en ny pulje. Begrundelsen er, at puljer etableres for at varetage hensyn til driftsmæssige forhold, herunder eventuelle fysiske begrænsninger i forbindelse med tømmestedet, som fx adgangsvejene. Hvis ikke der sker ændringer i disse forhold, fx nedlæggelse/nedrivning af ejendomme eller opførsel af nye ejendomme, er der ikke grundlag for ændringer i puljerne. Når en have fx sælges er der ikke dermed grundlag for indtræden eller udtræden af en eventuel pulje. Såfremt I finder frem til, at vi skal kigge på en helhedsløsning for HF Birkevang, fx sammenlægning til én samlet pulje, er I meget velkomne til at tage fat i os igen. Med venlig hilsen Mette Baungaard Jakobsen Chefkonsulent, fagkoordinator Affald og Genbrug”
Bestyrelsen vurdere ikke umiddelbart at en samlet pulje er et udtalt ønske, så vores puljeordninger bliver atså status quo.
gratis hent-selv-jord
- Den: marts 17, 2019
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
sakset fra nem affaldsservices hjemmeside: Fra 13.-28. april 2019 kan du hente kompostmuld på alle kommunens genbrugsstationer, dog med undtagelse af Vasbygade Genbrugsstation Kompostmuld er velegnet som alternativ til muldjord i de fleste typer anlægsopgaver. Tilskuddet gør jorden så næringsrig, at du først behøver at gøde igen et par år efter, du har brugt kompostmuld. Du kan bruge kompostmuld til: •Udplantning •Højbede •Blomsterkrukker •Altankasser Det er først til mølle princippet som gælder i forhold til udlevering af ormene. med venlig hilsen nem affaldsservice
Nyeste kommentarer