Vand
- Den: maj 17, 2022
- Af: dorte halling
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
Vejen over Volden!
- Den: maj 04, 2022
- Af: dorte halling
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
Deltag i protesten mod vejen over Volden!
Af formand Dorte Halling
Der er taget en politisk beslutning i Københavns Kommune om at etablere en 17 meter bred vej, tværs gennem Husum Vold lige efter den store legeplads, når man kommer fra Mørkhøjvej.
En vej, der udelukkende har til formål at fremstille den nye Husum Haveby (Bystævneparken) og Tingbjerg som ét sammenhængende boligområde. På den måde håber man, at Tingbjerg kommer lidt hurtigere af ”den hårde ghettoliste”.
Det vil blandt andet betyde, at der udgraves et skår i volden på 25-30 meter, at 40 store træer fældes (muligvis habitat for fredede flagermus), og at vi skal krydse endnu en vej med midter-helle, når vi skal en tur rundt i Utterslev Mose. Derudover kommer der støj og møg i byen (og på legepladsen) fra endnu flere biler. Stik imod alle løfter fra vore politikere om at arbejde for det modsatte.
Den nye vej fører samme sted hen som den allerede eksisterende, nemlig Frederikssundsvej/Husum Torv. Her kan bilisterne så holde i kø, sammen med alle de andre bilister. Det giver ingen mening.
Som en kommende Tingbjergborger sagde på et møde om emnet: Jeg har ikke brug for at køre i bil fra Tingbjerg til byen, via motorvejsnedkørslen på Ruten, eller til Husum Torv. Jeg har brug for at køre til og fra mit arbejde i Fredensborg.
Derfor skal der anlægges en til- og frakørsel mod nord til Hillerødmotorvejen ved Ruten.
Kære birkevænger, brug linket nedenfor til at læse mere om planen og skriv gerne en individuel indsigelse, jo flere jo bedre. Du kan også læse de indsigelser, der allerede er indsendt, og få en idé til, hvordan man skriver sådan en.
Referat fra bestyrelsesmøde den 2. maj 2022
- Den: maj 04, 2022
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
Referat bestyrelsesmøde 2. maj 2022
Ingen parkering fra torsdag aften den 28/4
- Den: april 26, 2022
- Af: Morten Bøcker
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
Loppemarked 2022
- Den: april 17, 2022
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
Referat fra bestyrelsesmøde den 4. april 2022
- Den: april 17, 2022
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
Referat bestyrelsesmøde 4. april 2022
Fælles arbejdsdag 8. maj 2022
- Den: april 06, 2022
- Af: Morten Bøcker
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
Du skal med til Fælles arbejdsdag søndag den 8. maj 2022
Er du klar på at gøre en indsats i hyggeligt samvær med dine naboer? Så skal du trække i arbejdstøjet søndag den 8. maj, hvor vi har fælles arbejdsdag. Der er brug for rigtig mange hænder, og alle kan være med! Vi starter med morgenkaffe klokken 9, hvorefter vi inddeler os i nogle arbejdshold. Når de mange opgaver er løst, står frokostteamet klar med mad og drikke i/ved Fælleshuset.
Der er nok at tage fat på!
Som du kan se på listen herunder, vil der være arbejde til mange i nogle timer. De fleste opgaver kan løses, uden at man er den store handy- eller havemand. Der er dog også et par stykker, hvor det kunne være fint at få lidt håndværksmæssig kompetence ind over.
Legepladsen (nogle opgaver kan vise sig overflødige på grund af legepladsprojektet):
- Rengøring af legetøj
- Feje og fordele grus bedre
- Luge omkring boldburet
- Feje sten væk i boldburet
- Fjerne jernstænger i jorden mod vest
- Beskære beplantning mod vest
- Luge i bed mod vest
- Tilse at skruer med mere er OK på gynge etc.
Projekt, som kræver en ankerperson, der kan se det som en udfordring:
- Bygge rund bænk om et af birketræerne
Portaler (to store og to små)
- Rense for bevoksning
- Fjerne alger
- Udskifte brædder efter behov
- Male (kræver at de to første opgaver udføres inden arbejdsdagen)
Birkeallé
- Fjerne affaldsbunke ved østlig portal
- Fjerne ødelagte plastikkasser til grus
- Rense kantsten for græs
Øvrige fællesområder
- Asfaltere huller på lille sti (ved låge med lås)
Fælleshuset
- Maling af hvidt træværk
- Maling af vindue i garage
- Afvaskning af møbler til terrassen
- Reparation af underlag ved dør ud mod Birkeallé
- Afvaskning og maling af bænke foran fælleshus
- Rense fliser for ukrudt (både terrasse og foran Fælleshuset)
- Opskæring af gamle bænke og borde
- Male skraldeskuret hvidt indvendigt
Projekt, der kræver, at nogle af Birkevangs dygtige bygmestre hjælper:
- Tagrender/nedløbsrør på garage og skraldeskur udskiftes/repareres
P-pladsen
- Fejes med koste (efter fejning med traktor inden) Biler fjernes dagen inden kl. 12.
Traktor og garage
- Tømme gruskasse
- Vaske
- Bestille service
- Oplære ny snemand
- Feje garagen
Her kan du tilmelde dig Fælles arbejdsdag søndag den 8. maj 2022
Af hensyn til forplejningen er det vigtigt, at du tilmelder dig.
Send venligst en mail til mortenbocker@gmail.com med dit navn og hus nummer.
Tidsplan for arbejdet med Ærtebjergvej
- Den: marts 27, 2022
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
Marts 2022
Hermed tidsplan for arbejdet med Ærtebjergvej
Kandidater til Birkevangs bestyrelse 2022
- Den: marts 14, 2022
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
Kandidater til Birkevangs bestyrelse 2022
Lotte Seheim, nr. 13 (ny kandidat)
Jeg har boet i Birkevang siden 2013.
Nu er tiden inde til, at jeg bidrager med tid, tanker og visioner for, hvad Birkevang skal være – nu og ikke mindst i fremtiden.
Jeg værdsætter forskelligheden og højprioriterer respekten for og den gode tone i naboskabet. Altid.
Mit hjerte banker for rummelighed, skæve indfald og utraditionelle løsninger.
Jeg kerer mig for, hvordan vi kan gøre livet i Birkevang endnu bedre:
* Hvad og hvordan drømmer vi om, at vores fællesskab skal være om 5, 10 eller 20 år?
* Hvordan skaber vi sammen løsninger, så alle kan trække vejret frit og grønt?
* Hvordan bruger vi teknologi til at skabe den bedste fremtid for alle i Birkevang?
Jeg er nysgerrig på, hvad teknologi kan bruges til og på, hvordan vi kan bruge den til at gøre vores liv bedre, sjovere og lettere.
Alt det vil jeg gerne bidrage med i Birkevang, fordi det er verdens BEDSTE oase!
Lone Tonsgaard, nr. 167 (ny kandidat)
Jeg stiller op til bestyrelsen fordi jeg gerne vil være med til at sikre Birkevang forbliver den skønne og attraktive haveforening den er, men også for at sikre at den bliver ved med at udvikle sig og fortsætter med at appellere til unge som gamle.
Jeg har boet her i Birkevang i næsten 8 år, og forventer dette bliver mit hjem i mange år endnu.
Søren B. Petersen, nr. 183 (på valg i år, genopstiller)
Er 56 år. Gift med Birgitte og har Caroline på 14, samt Rufus på 8 (hund).
Arbejder som musiker samt billetadministrator på et teater, samt på en skole for unge særlige behov.
Jeg har boet i skønne Birkevang i 7 år og laver en del arbejde på Birkevangs webside, samt på vores fælles Facebook gruppe..
Pierre Madsen, nr. 150
(pt. supplant, kandidat til bestyrelsen)
Jeg stiller op til bestyrelsen, fordi jeg mener, at jeg kan bidrage positivt og konstruktivt til vores dejlige fællesskab.
Min kernekompetence og interesse ligger i byggeriet, her iblandt byggereglerne – jeg har selv bygget hus i Birkevang for et par år siden.
Jeg sætter stor pris på det fællesskab, som vi har her i Birkevang, og den hjælpsomhed man oplever. Det syntes jeg bestemt, at vi skal værne om.
Derudover vil jeg slå på tromme for, at regler er regler, og reglerne er lige for alle – store som små – så vores lille oase kan forblive det dejlige åndehul, det er!
Jeg går meget op i det gode naboskab, hvilket mine naboer forhåbentligt kan bevidne. Jeg ser mig selv som en “fasttømret” birkevænger, som ikke går af vejen for en god snak over hækken, og som I ikke slipper for lige foreløbig, da jeg ønsker, at mine børn skal vokse op her!
Spørgsmål til GF 2022 dagsorden/indkaldelse
- Den: marts 05, 2022
- Af: David_nr96
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
Nyeste kommentarer