Bestyrelseskontoret holder sommerferie
- Den: juli 06, 2024
- Af: Morten Bøcker
- Kategori: Officielle nyheder
0
Bestyrelseskontoret holder sommerferie
Fra og med mandag den 8. juli til om med onsdag den 31. juli holder bestyrelseskontoret sommerferie. Det vil sige, at vi ikke svarer på mails i denne periode.
Hvis det er helt nødvendigt at komme i kontakt med bestyrelsen, kan du skrive en sms til formand Morten Bøcker eller næstformand Svend Overgaard.
I uge 28 og 31: Send sms til Morten på 2189 3469
I uge 29 og 30: Send sms til Svend på 2222 6984
Vi træffes igen på tlf. og mail fra torsdag den 1. august kl. 8.
Bestyrelsen ønsker rigtig god sommer
Vil du udlåne eller udleje dit hus?
- Den: juli 01, 2024
- Af: Morten Bøcker
- Kategori: Officielle nyheder, Vores Birkevang
0
Birkevang kan på nogle områder minde om et helt almindeligt villakvarter. Et af de steder, hvor vi adskiller os, er ved udlån eller udlejning af vores huse. Her ”blander” Birkevangs vedtægter sig med nogle særlige regler.
I vedtægternes paragraf 2 står der:
”En andelshaver kan kun udlåne eller udleje sin bolig med bestyrelsens tilladelse. Denne kan gives a) når andelshaver må fraflytte sin bolig for en begrænset periode eller b) når andelshaver af andre årsager ønsker at udlåne eller udleje sin bolig i en periode af maksimalt fire måneder.”
Sådan gør du…
Hvis du vil udlåne eller udleje din bolig, skriver du en e-mail til bestyrelsen@birkevang.dk, hvor du gør opmærksom på dit ønske og angiver periodens længde med datoer.
Du får herefter svar fra bestyrelsen om, at ”det er noteret”. Det betyder, at du har fået tilladelse til dit udlån/din udlejning.
Mailen skal sendes, inden udlåns-/udlejningsperioden starter.
Hvorfor skal bestyrelsen have besked?
Man kan spørge sig selv, hvorfor bestyrelsen skal blandes ind i udlån og udlejning.
En af grundene er, at så ved bestyrelsen besked, hvis der skulle opstå en eller anden situation, som må håndteres.
Det kan også være til fordel for dem, der låner eller lejer, og som ikke er bekendt med de særlige forhold her.
Hvorfor er perioden begrænset?
Man kan kun gisne om, hvad forfatterne til vores vedtægter har haft i tankerne, da de begrænsede udlåns-/udlejningperioden til fire måneder.
Men et godt bud er nok, at Birkevang så i hvert fald ikke udvikler sig til et sted med deciderede udlejningsejendomme.
Det er jo også i fællesskabets ånd, at man bor her.
Hækkeklipning i Hf. Birkevang
- Den: juni 10, 2024
- Af: Morten Bøcker
- Kategori: Officielle nyheder
0
Klip hækken og vær med til at opretholde vores vejbredde på 4 meter
Smalle veje og hække, der breder sig ud over asfalten, er en uheldig cocktail.
De brede hække kan blive et problem for renovation, udrykningskøretøjer, snerydning med mere, som har svært ved at passere/udføre arbejdet.
Resultatet af alt for brede hække kan blandt andet være, at vi ikke får tømt vores affalds- og genbrugsbeholdere.
Bestyrelsen opfordrer derfor til, at vores regulativ overholdes:
”Alle hegn skal beskæres, således at den oprindelige vejbredde på 4 meter bibeholdes. Derudover skal der sikres en frihøjde på 3,8 meter.”
Sådan tjekker du bredden:
- Mål asfaltvejen og sæt et kryds på midten. Fra vejmidten skal der være cirka 2 meter til din hæk.
- På Mørkhøjvej og Ærtebjergvej skal der være cirka 30 cm fra inderste fortovsflises inderste kant til din hæk.
- Fra kantstenen på Birke Allé skal der være cirka 2,20 meter til din hæk.
Hvis vejbredden er meget lavere end 4 meter, eller de andre mål ikke kan overholdes, skal du nok overveje en ekstra indsats i form af kraftig beskæring eller udskiftning.
Træer og buske beskæres, så de ikke hænger ud over vejen lavere end 3,8 meter.
Bestyrelsen beder om, at arbejdet med hækkene udføres senest den 30. juni.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
P.S. Har du brug for assistance til hækken, kan bestyrelsen oplyse navnet på et havefirma.
Referat af bestyrelsesmøde 5. juni 2024
- Den: juni 08, 2024
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Officielle nyheder
0
Referat fra bestyrelsesmøde 5. juni 2024
Generalforsamling 2024
- Den: maj 15, 2024
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Officielle nyheder
0
16/5 2024
Referat fra Generalforsamlingen 2024
2/2 2024
GF 2024 endelig indkaldelse + regnskab mm.
1/2 2024
1. indkaldelse til generalforsamling 2024
Referat af bestyrelsesmøde 1. maj 2024
- Den: maj 04, 2024
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Officielle nyheder
0
Referat fra bestyrelsesmøde 1. maj 2024
Referat bestyrelsesmøde 10. april 2024
- Den: april 11, 2024
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Officielle nyheder
0
Referat fra bestyrelsesmøde 10. april 2024
Skraldeordning april 2024
- Den: april 05, 2024
- Af: Niels Jensen
- Kategori: Officielle nyheder, Vores Birkevang
0
Det er Birkevang, når vi er bedst
Ved fælles hjælp er vi lykkedes med at bevare og forbedre en fælles løsning, samtidig med at de enkelte hver især tager ansvar.
Birkevangs fælles skraldeordning med indsamling af plast er sikret og med ekstra standpladser på vej. Samtidig har flere andelshavere enkeltvis og sammen taget initiativ til at sortere (endnu mere) plast ultralokalt.
Bestyrelsen og Skraldeholdet vil gerne sige tak for alles bidrag.
De nye containere vil rulle ud i de kommende uger. Og de nye standpladser på Birke Allé vil behandlet på et næstkommende bestyrelsesmøde, hvorefter de vil blive etableret.
Oprettelse og tilmelding til den nye ordning har bestyrelsen klaret i samarbejde med Københavns Kommune. Hvis det driller, så skriv til bestyrelsen@birkevang.dk
Vi er ikke som de andre
- Den: marts 25, 2024
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Officielle nyheder
0
Vi er ikke som de andre
Vi er noget helt for os selv
I dag har vi alle fået et brev på 7 sider i eboks vedr affaldssortering, men brevet er generelt til alle villaejere i Brønshøj-Husum. Og ikke særligt relevant for os i Birkevang.
For vi er IKKE, som de andre. Vi har vores egen affaldsordning. Det fremgår også af denne sætning på side 3;
“Husk, at der er enkelte adresser, der får leveret andet beholdere end det viste. Dette gælder fx haveforeninger med helårsstatus.”
Med ord; glem brevet og nyd påsken med ro i maven!
Med venlig hilsen
Bestyrelsen og Skraldebanden
Plastisk-fantastisk
- Den: marts 22, 2024
- Af: Niels Jensen
- Kategori: Officielle nyheder, Vores Birkevang
0
Plastisk-fantastisk: Ny ordning for plastaffald i Hf. Birkevang
Der er ingen vej udenom. Vi skal affaldssortere mere. Og plast er en vigtig fraktion, som vi skal sortere endnu mere af. Derfor har Københavns Kommune besluttet, at vi skal have flere containerne til plastaffald. I Birkevang kræver det flere containere på fællesarealer, men også at nogle Birkevængere giver plads til en container på deres parcel.
Frist for svar er den 4. april, da Københavns Kommune skal have samlet svar fra Birkevang meget hurtigt.
Konkret kommer der til at ske tre ting, som du skal forholde dig til.
- Der er brug for, at der bliver ekstra plads til plastaffald. Det er også et krav fra kommunen.
Derfor er der brug for flere andelshavere vil have en ekstra container til plastikaffald. Man kan enten have en container alene eller være tre andelshavere sammen. Kan du have en container stående, skal du skrive til bestyrelsen@birkevang.dk hurtigst muligt og allersenest 4. april.
- Der kommer også to nye standpladser til plast- og papaffald placeret på fællesområdet i hver sin ende af Birke Alle. På hver standplads kommer der en 660 liters container til plast og en 660 liters container til pap.
- Derudover kommer to nye containere til plastik på containerpladsen ved skraldehuset.
De ekstra containere koster ikke ekstra og er på 240 liter.
Med venlig hilsen
Skraldebanden og Bestyrelsen
Billedet? Det stammer fra en kampagne om netop plastgenanvendelse. Se mere her
Nyeste kommentarer