Beth Wedel nr2

I den Herrens sommer 1992 stod jeg uden tag over hovedet.

En god kollega gav mig lov til at oversomre i et skur i h/f Frederikshøj i Sydhavnen. Her fik jeg grundlagt en never ending kærlighed til små huse, hyggelige naboer og hjælpsomhed på tværs af stier og samtalehække.

Sidst på sommeren fik jeg en lejlighed i Vendersgade og flyttede glad ind, solskinsvejret varede ikke evigt selv om vi vandt europamesterskabet i bold det år…

Da jeg nu havde smagt kolonihavelivets sødme, måtte jeg jo se at få fat i en sådan.

Efter nogen tid hørte jeg om “noget” i Husum og da jeg havde travlt på arbejde, sendte jeg min gamle mor til Birkevang for at opsnuse noget passende.

Hun var romsmester i diciplinen “snak over hæk” og ringede allerede dagen efter og fortalte, at der var bid! Jeg tog nyheden med et gran salt da min mors og min smag mildest talt ikke var sammenfaldende… Men denne gang havde hun sørme ret!

Det mest nuttede lille dukkehus med roser omkring vinduerne var til salg.

Jeg købte flux ( det var før priserne i Birkevang blev skyhøje) og sad snart i en euforisk sindstilstand i de gamle bambusmøbler  og nød fornemmelsen af at ha fået fod under eget matteret glasbord.

MIT lille hus, 16 kvm, bygget i 1926 med senere knopskydninger af forhåndenværende materialer. Ingen isolering, kun koldt vand og tørkloset, men det var MIT!

Så jeg flyttede “på landet” og fik egen jord under egne negle.

Tidlig en forårsnat lød der mystisk puslen under gulvbrædderne. Det viste sig at være en rævemor som åbenbart også boede i Birkevang 2, dog i “kælderlejligheden”.

Når mørket faldt på kunne jeg se hende og hendes hvalpe lege i “vores” have.

Et par havetræsko var nu på forunderlig vis forvandlet til rævelegetøj. Men det sjoveste var åbenbart at vandalisere mit nyplantede tagetesbed. De frække hvalpe flåede og ruskede planterne til de helt mistede jordforbindelsen, planterne altså ;o) Rævemor var tydeligvis stolt af de fremmelige små.

Efter en times leg blev de små sendt i seng under “vores” hus og rævemor gik på jagt efter spiseligt i Birkevangs bugnende skraldespande. Og ja, jeg bidrog osse til den lille families overlevelse. De holdt meget af osso bucco…

De stakkes Husumræve er nu alle sendt til rævehimlen af den modbydelige sygdom ræveskab.

Men mon ikke Moder Natur snart igen vil velsigne os med nogle eksemplarer af de charmerende, kvikfrække og kønne dyr?

Beth & Bille i nummer 2