Fibernettet lukkes MÅSKE ned pga EL-arbejde fredag d. 25.10, kl. 8 til 10
- Den: oktober 24, 2019
- Af: David_nr96
- Kategori: Vores Birkevang
0
I forbindelse med tilslutning af gadelamperne til el-forsyningen, er vi måske nødt til at lukke fibernettet ned i hovedkrydsfeltet. Da vi har batteri-backup der holder mellem 20 og 37 minutter, burde det ikke være nødvendigt at lukke ned, men det kommer an på el-folkene, om de kan nå at gøre deres arbejde færdigt i denne del af tilslutningen. De tror det tager mellem 10 og 15 min.. Vi kan desværre ikke sige om vi lukker ned eller ej og hvis vi gør, hvor lang tid. Det mest sandsynlige er, at arbejdet gøres omkring 9 tiden om formiddagen. Når arbejdet er gennemført og alt kører, skriver jeg igen. I øvrigt er Parknet orienteret og der står en besked på deres drift-web-side.
Mvh, David/Fibernetudvalget
Vores affalds-deling gruppe: Prisstigning over 140%
- Den: november 17, 2018
- Af: David_nr96
- Kategori: Vores Birkevang
0
Se følgende beregning.
Først vises hvad det koster ved deling af 6 parceller der deler en 600 liter beholder:
Så vises der 1 parcel uden deling, med den mindste beholder på 140 liter: En prisstigning på OVER 140%!!!
Her er link. til KK’s affaldsgebyrliste:
Se min tidligere indlæg her: https://www.birkevang.dk/kaere-bestyrelse-kaemp-imod-nedlaeggelse-af-affaldsbeholder-deleordningen/
Det her haster, kære bestyrelse! Københavns Kommune har fundet endnu en pengemaskine! Og det er VORES penge som de stjæler!
Mvh, David /96
Kære Bestyrelse: Kæmp imod nedlæggelse af affaldsbeholder-deleordningen!
- Den: november 13, 2018
- Af: David_nr96
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kære Birkevangs bestyrelse,
Dette er en hastesag. Jeg modtog brev idag, fra KK om at deleordningen bliver nedlagt.
Har der været dialog mellem KK og vores bestyrelse?
Hvis ikke, så mener jeg at vores bestyrelse burde protestere og kontakte KK ASAP.
Allerede 01. december, 2018 er sidste frist for at bestille større beholder end standard (140 liter). Den 11. december udlevere KK de nye beholdere.
Hvad siger bestyrelsen til dette?
Her er brevet som PDF:
Post Information om delebeholdere til affald
Mvh, David /96
Kære Birkevang parcel nr.: 17, 18, 21, 22, 57, 58, 59, 60, 62, 63, 66.
- Den: juli 09, 2018
- Af: David_nr96
- Kategori: Officielle nyheder, Vores Birkevang
0
Kære Birkevang parcel nr.: 17, 18, 21, 22, 57, 58, 59, 60, 62, 63, 66.
- Den: juni 26, 2018
- Af: David_nr96
- Kategori: Officielle nyheder, Vores Birkevang
0
Følgende brev er lagt i jeres postboks:
I forbindelse med DONG’s beskadigelse af fiberkabel for et par år siden, skal dette kabel udskiftes. Kun overstående parceller er berørt. For at kunne gennemføre dette arbejde, inklusive tests, kræver dette, at du SLUKKER DIN FIBERBOKS!
DU SKAL SLUKKE DIN FIBERBOKS OG DEN SKAL VÆRE SLUKKET I FØLGENDE TIDSRUM:
Tirsdag d. 03. Juli, 2018
Kl. 06:00 til kl. ???
Vi melder via Birkevangs FaceBook side (som de fleste kan se via smartphone/mobil-bredbånd), når alt er klart og du igen kan tænde din fiberboks. Hvis du ikke har adgang til Facebook, så send mig en sms med din parcelnr og mobilnr. du bruger, så sender jeg en sms til dig, når alt er i drift.
Bemærk at arbejdet er ret omfangsrig: Noget gravarbejde, fjernelse af fiberkabel mellem fiberbrønd og Birkevangs hovedkrydsfelt, blæsning af ny fiber mellem samme punkter, fibersplidsning af i alt 24 fibertråde, test af samme antal fibertråde, genoprettelse af vejbane inkl. asfaltering ved Hyacintgangen.
VIGTIGT: Vi skal KUN have fysisk adgang til Tone’s parcel nr. 59. Dette aftales nærmere og snarest med Tone. MEN… DU har ansvar for, at slukke din fiberboks!
Selv om de fleste af ovenstående parceller har tilsyneladende fin forbindelse for TV og internet/telefoni (for dem som har abonnementer hos Parknet), så er der meget der tyder på, at signalstyrken for disse forbindelser meget lavt og på grænsen af hvad der kræves.
Har du spørgsmål eller kommentarer, så kontakt David på mobil: 40209790 eller mail: 96@birkevang.dk.
Mange hilsener,
Birkevangs Fibernetudvalg
I samarbejde med Parknet, CPK (gravefirma) og Jay Tech (fiberarbejde)
Hvis du skal have IT-support…
- Den: juni 05, 2018
- Af: David_nr96
- Kategori: Vores Birkevang
0
- at sørge for, i samarbejde med Parknet, at vores fiberkabel netværk og fælles udstyr i hovedkrydsfeltet ved parkeringspladsen, kører som det skal.
- Samtidigt, er det vores ansvar at være forbindelsesledet imellem Parknets ledelse/bestyrelse og Birkevangs bestyrelse.
- Sager hvor parcelejer ønsker at “pille” ved fiberinstallationen. Det er forbudt, at parcelejer piller ved fiberboksens fiberinstallation, samt fibertilførslen til fiberboksen og nedgravet fiber på parcel-grunden. Hvis parcelejer skal lave ændringer, skaffer Parknet kontaktdata til montører som Fibernetudvalget har godkendt. F. eks. hvis parcelejer skal have flyttet fiberboks og evt. også flytning af fiber.
- Dette gælder også hvis der skal gennemføres nedrivning/nybyggeri, hvor der skal demonteres fiber og fiberboks, indtænkes fiberinstallation i planlægning af byggeriet af det nye parcel: fiberfremførsel til parcellen, samt fremførsel af fiber indenfor og frem til fiberfiberboks i det nye parcel.
Parknet: 01.03.2018 er der TV-frekvensomlægning
- Den: marts 01, 2018
- Af: David_nr96
- Kategori: Vores Birkevang
0
Modtaget fra Parknet idag d. 26.02.2018:
Torsdag den 1. marts 2018 ændres dit tv-signal for at skabe plads til større valgfrihed med indførelsen af sports- og familiepakken samt bedre adgang til vælg-selv kanaler.
Det er nødvendigt at alle der har TV-signal fra Parknet, foretager en kanalsøgning, også selv om du ikke vil benytte de nye muligheder for valgfrihed.
Når du den 1. marts 2018 oplever sort skærm skal du foretage kanalsøgningen.
Læs mere i vedhæftede pdf dokument:
2018-02-26 Information om frekvensomlægning
Med venlig hilsen
Parknet
Vedr. teknikergebyrer hos Parknet
- Den: december 12, 2016
- Af: David_nr96
- Kategori: Vores Birkevang
0
Jeg tror, at jeg har skabt lidt forvirring omkring gebyret. Der står i Parknets prisliste:
“Teknikergebyr, opkræves ved udkald, hvor Parknet er uden fejl. Pr. påbegyndt 20. minut: 250,00 kr.”
Dvs. at hvis en Parknet tekniker rykker ud til dig og konstatere at korrekt signaler kommer ud af fiberboksen, så er Parknets leverance OK. Og da er fejlen hos parcelejer og teknikers udrykning var unødvendigt. Dermed skal parcelejer betale 250 kr til Parknet.
Hvis det viser sig, at der er fejl i parcelejers udstyr og kabling, så vil Parknets tekniker tilbyde fortsat fejlsøgning mod 250 kr pr. 20 min.. Hvis tekniker konstatere korrekt signaler ud af fiberboksen og dette har taget mindre end 20 min., kan de resterende minutter bruges til videre fejlsøgning i parcelejers kabler og udstyr.
Hvis det viser sig, at signaler ud af fiberboksen er forkert og har fejl, koster det ikke parcelejer noget og er gratis.
Undtaget er dog, hvis det viser sig, at fiberboksen er defekt og skal udskiftes, koster det en ny fiberboks og installation/udskiftning og da koster dette pt. 2.500 kr for parcelejer. Parcelejer kan vælge at sige nej til tilbuddet, men parcelejer kan i praksis ikke vælge en anden fiberboks, end hvad Parknet levere, da den specifikke fiberboks der tilbydes af Parknet, spiller med Parknets konfigurationer og automatisk opdateringssystem.
Forvirringen er opstået, fordi jeg har to kasketter: Birkevangs fibernetudvalg og Parknet ansat som projektleder. Jeg har jo fra tid til anden, ydet support ifølge bestilling fra Parknet support og da har jeg nok været lidt for sød overfor Birkevængere og ikke opkrævet de første 250 kr fordi der var korrekt signal ud af fiberboksen. Fremadrettet vil jeg nok ikke være så sød!
Afsluttende vil jeg sige, at de gebyrer- og praksis, er røv billigt, sammenlignet med f. eks. Yousee. De første 250 kr kan næsten ikke dække bilomkostninger tur og retur Birkevang!
Gebyret motivere jo også til, at brugerne løser problemerne selv og evt. sammen med gode venner, naboer og familie der har IT ekspertise. Det eneste jeg vil sige: DU MÅ IKKE PILLE VED FIBER ELLER AFMONTERE FIBERBOKSEN! Kun fagfolk må gøre dette og de fleste el-montører har IKKE erfaring med fiber. Snak med Birkevangs Fibernetudvalget først, hvis du får behov for at pille.
Mvh, David / 96 og Birkevangs Fibernetudvalget
David, nr. 96: Jeg har Parkinsons Sygdom
- Den: maj 05, 2016
- Af: David_nr96
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kære Birkevængere,
Som I måske har bemærket, så har jeg nogle synlige rystelser hovedsagligt i arme og hænder. Men også benene.
Efter 2,5 års udredning på diverse hospitaler og klinikker, fik jeg diagnosen d. 15.04.2016: Jeg har Parkinsons Sygdom. Og det passer bla. også med at motorikken er blevet langsommere og mere “stift”.
Det er en befrielse, på trods af det alvorlig sygdom, at få en diagnose. Nu kan min familie, venner, arbejdsplads og jeg, forholde sig til min situation og handle målrettet.
Parkinsons er en kronisk sygdom der forværres over tid. Leveår er dog nogenlunde det samme som “normale mennesker”. Sygdomsforløbet er meget individuelt for hver patient. Behandlingen (hovedsagligt medicinsk), som er symptombehandling, er også meget individuelt.
Du kan læse mere om Parkinsons her: http://parkinson.dk/
Hvis du er ven med mig på Facebook, så kan du læse en mere uddybet beskrivelse af min situation (på engelsk) her: https://www.facebook.com/david.wrubel
2,5 års usikkerhed har, ud over symptomerne ved sygdommen, været en hård omgang med bla. depression og mere stress oven i det stress jeg har i forvejen. Heldigvis bakker min arbejdsplads/arbejdsgiver op om at finde gode løsninger på arbejdet. Men vi har li’ som bevæget os i blinde pga. den manglende diagnose. Nu, hvor jeg har diagnosen, kan vi komme videre og satse på nogle tiltag der gør, at jeg kan blive på arbejdspladsen på trods af de begrænsninger som sygdommen skaber.
Kærlig hilsen,
David / 96
Gadebelysning er Birkevangs ansvar!
- Den: marts 01, 2016
- Af: David_nr96
- Kategori: Vores Birkevang
0
I denne uges “Brønshøj / Husum Avis” (modtaget idag) står der, at drift og ansvar for gadebelysning på 117 private grunde overdrages fra Københavns Kommune til de respektive grundejere i løbet af 2017. Allerede i første halvdel af 2016, vil hver grundejerforening modtage brev fra KK. Hver grundejer (f. eks. Birkevang) kan vælge at afvise at få overdraget og i så fald, vil KK fjerne nuværende gadebelysning (såvidt jeg kan læse: uden omkostning til os). Hvis vi vælger overdragelse, skal vi stå for det hele. Både evt. ny belysning, vedligeholdelse og øvrig drift (f. eks. el-regningen).
På følgende link hos KK, kan man læse mere, samt hente PDF med pressemeld. og oversigt over alle 117 grunde. Der i blandt Birkevang.
http://www.kk.dk/gadebelysning
Hent KK’s pressemeld.: Overdragelse af belysning
Hent KK’s oversigt over alle 117 private grundejere: Oversigt på 117 lokaliteter
Jeg frygter det værste… det bliver røv dyrt for Birkevang. Både investering og drift.
Eller har jeg misforstået noget??? Hvad siger bestyrelsen?
Mvh,
David / 96
Nyeste kommentarer