En gammel Birkevængers erindringer

En gammel ”Birkevængers” erindringer.
April 2017

Lillemor og jeg fik lyst til at køre en tur en dag, hvor vejret var godt. Da jeg tit havde omtalt nogle historier fra mine børne og ungdomsår, hvor jeg havde færdes i Husumområdet, kørte vi ind i ”Birkevang”, hvor jeg har tilbragt en del år af mit liv.

Vi kørte ind og ville i grunden bare ind og kigge os lidt omkring. Da vi ville vende på den nuværende parkeringsplads, kom vi tilfældigt til at snakke med nogle mænd, som vist nok var i gang med at skifte dæk på en bil. Under samtalen kommer en af mændene til at nævne at han boede i nr. 38, så begyndte minderne pludselig at vælte frem i mig, men lad mig begynde med begyndelsen.

Jeg boede med mine forældre i Fredensgade på Nørrebro. Årstallet var 1940. jeg var netop begyndt i Ryesgade Skole i april, vi blev besat af tyskerne den 9. så det var ikke en særlig od start. Det var en mørk og dyster tid vi gik i møde.

I begyndelsen af 1941 havde vi været i ”kælderen” nogle gange på grund af luftalarmer. Det var ikke særlig hyggeligt at skulle ned i kælderen om natten med en flettet kurv med nogle Mariekiks og en termokande Te eller Kaffe. Det var ofte fugtigt og uhumsk at sidde der en time eller to indtil afblæsningen lød.

Min far søgte forskellige muligheder og en dag kom han hjem fra arbejde med en nyhed der glædede os alle tre, han havde fået en mulighed for at leje et grundstykke i noget som hed ”Birkevang”. ”Birkevang”, jamen det kendte vi jo godt da min Farfar og Farmor boede i nr. 126 i et lille hus som min Farfar havde bygget for nogle år side og som hed ”Ulla”. Lige over på den anden side af Birkeallè i nr. 155 boede min faster og onkel samt min fætter og kusine, så kendte man da nogle når vi en gang skulle flytte.

Hvor skulle vi så bo? Min far havde fået rådighedret til et jordstykke som kom til at få nr. 37.

Hjørnegrunden som lå på hjørnet af ”Festpladsen” og Nellikegangen havde i mange år været brugt som losseplads, men da vi nu havde fået Dagrenovation blev den overflødig til dette brug. På grunden var der et gammelt fundament som efter at det var blevet efterset og godkendt blev brugt som fundament til vor kommende bolig. Min far købte et læs brugte mursten som jeg sad og rensede så jeg fik både klemlus og andre blå mærker. På et lille stykke som gik ind på vores grund var der to offentlige toiletter og derefter kom der et lille marketenderi der havde åbent alle dage også om søndagen. Marketenderen blev vores meget gode naboer og venner. De havde også en søn på min alder. Sent på året stod huset nogenlunde indflytningsklart så vi kunne bo der og flytte væk fra Fredensgade. Huset blev først helt færdigt i foråret 1942. På det tidspunkt var der stadigvæk ”Natmand” d.v.s. vi fik tømt toiletspanden da der stadig ikke var ordentlige kloak-og sanitære forhold som man kender i dag.

Jeg var jo tilmeldt Husum Skole ”Det røde Fængsel” som vi elever kaldte den. Min fætter og jeg fulgtes gerne ad til skole der var ca. 1,5 km at gå men hvis vi gik over markerne, som der jo var dengang, kunne vi spare ca. en halv km’s penge. Vintrene -41 -42 var ret strenge dengang så nogle gange løb vi på skøjter på ”Voldgraven”, hvilket var forbudt og derfor mere spændende og vi kælkede på Birkeallé fra festpladsen og ned mod Ærtebjergvej. Desuden var der dengang kun offentlig adgang på voldstykket fra Mørkhøjvej og til Frederikssundsvej. Lige efter 29. august 1943, gravede tyskerne maskingeværreder ned på voldene på begge sider af Mørkhøjvej og Fr. sundsvej for at dække indkørslerne til København. Det var lidt hårde og trange tider. Det var svært at få brændsel ud over nogle frygtelig våde tørv som osede både ude som indvendig. Nogle gange forsynede vi os med brænde fra voldene, det var naturligvis også forbudt så nogle gange sneg vi os ind på de ”forbudte” volde i nattens mulm og mørke for at stjæle brænde fra træerne og andet der kunne brænde.

Vi unger havde jo et pragtfuldt legeområde på det lovlige voldområde. Vi knægte sloges jo med de andre havekolonier som der fandtes dengang, jeg husker specielt et tilfælde, hvor vi havde fanget en af vore modstandere og havde lukket ham inde i én af kassematerne i kabonieren som ligger halvvejs mellem Fr.sundsvej og Mørkhøjvej og glemt at lukke ham ud igen. Da vi sad og hørte Radioavisen om aftenen hørte jeg at han var efterlyst! Oh ve og rædsel jeg styrtede over til min fætter under påskud om at vi skulle lave lektier sammen. Halvvejs møder jeg min fætter som havde hørt det samme og vi skyndte os over på volden og fik låst vores fange ud og under trusler om alverdens ulykker lovede han os at han ikke ville røbe os. I den sene aftenavis hørte vi at han var fundet i god behold, så vi kunne tørre sveden af panden.

Festpladsen, som nu er parkeringsplads, boede vi lige overfor. Det var en rigtig festplads med Tribune med en lille danseestrade foran, her blev der afholdt flere sommerfester efterårsfester og fastelavnsoptog med efterfølgende tøndeslagning. Ved flere fester var der indlagt forskellige konkurrencer og andet, disse dage var det dejligt at marketenderiet lå så tæt på. Dengang var vi også til juletræsfest på Mørkhøj Kro som lå på hjørnet af Fr.sundsvej og Mørkhøjvej. De var også hyggelige med Nissemand og gaver.

Min far havde boet i ”Birkevang” nr. 50 da jeg blev født, men det var kun i sommerhalvåret så derfor kan man godt sige at mine rødder egentlig stammer fra ”Birkevang” som jeg aldrig glemmer.

Jørgen Qvist
Borup

28. april 2017